Videospil har i årevis været en inspirationskilde for film- og tv-instruktører, manuskriptforfattere og producere. De spil, der er blevet filmatiseret, spænder fra de tidlige hjemme-konsoller til nyere blockbuster-udgivelser. Nogle filmatiseringer såsom tv-serier, tegnefilm og spin-off-spil har haft blandet succes – næsten lige så uforudsigelige som resultatet af en spillemaskiner. Men hvis vi skulle udvælge de tre allerbedste, hvilke titler ville så indtage de prestigefyldte podiepladser?
The Last of Us (HBO-serie)
Ingen havde forudset, hvor stor en succes filmatiseringen af The Last of Us ville blive. Spillene, udviklet af Naughty Dog, havde i forvejen en stærkt filmisk fortælling: En gruppe overlevende forsøger at finde vej gennem et post-apokalyptisk USA, mens de undgår zombie-lignende kannibaler. Men at serien ville få så bred anerkendelse fra både kritikere og seere, kom alligevel bag på mange. Succes’en skyldes ikke mindst et stærkt cast med stjernenavne som Pedro Pascal, Bella Ramsey og Gabriel Luna – og senest også Isabela Merced og Young Mazino.
Mortal Kombat
I deres liste over de bedste filmatiseringer af videospil beskrev det amerikanske medie Rolling Stone Mortal Kombat som den slags film, alle siger er noget bras – og så elsker at se alligevel. Det var Paul W.S. Andersons første forsøg på at filmatisere et videospil (instruktøren har siden lavet flere Resident Evil-film samt Monster Hunter, og han har for nylig færdiggjort In the Lost Lands, baseret på en novelle af George R. R. Martin). Selvom Mortal Kombats plot måske ikke er det mest komplekse, betragtes filmen som underholdende – og til tider ret klichéfyldt. Den hører måske ikke til blandt de bedst skrevne eller mest kunstfærdigt skabte filmnogensinde, men for dem, der bare ønskede en sjov tur i biografen, leverede Mortal Kombat varen.
Arcane
En anden serie, der for alvor har begejstret anmelderne, er Arcane – Netflix’ actioneventyr baseret på universet fra League of Legends. Serien følger to søstre, fanget i en magtkamp mellem den teknologiske storby Piltover og deres rå og farverige hjemby Zaun. Flere velkendte skuespillere lægger stemmer til karaktererne, heriblandt Hailee Steinfeld, Ella Purnell og Kevin Alejandro. Sidstnævnte har udtalt, at hans baggrund i teater og Shakespeare hjalp ham med at forme rollen som Jayce.
Kommende spilfilmatiseringer: 2025 ser lovende ud
2025 tegner allerede til at blive et stærkt år for spilfilmatiseringer. Selvom udgivelsesdatoerne endnu ikke er bekræftet, er store titler som Metal Gear Solid og Watch Dogs på vej mod det store lærred.
Instruktøren Jordan Vogt-Roberts (The Kings of Summer, Kong: Skull Island) står bag Metal Gear Solid, som lige nu er i pre-produktion. Spilskaberen Hideo Kojima har tidligere nævnt navne som Luca Marinelli, Viggo Mortensen og Hugh Jackman som mulige kandidater til hovedrollen. Valget endte dog på Oscar Isaac, kendt fra Ex Machina og Star Wars: Episode VIII.
Watch Dogs bliver instrueret af Mathieu Turi (The Deep Park, Meander), mens manuskriptet er skrevet i samarbejde med Victoria Baga, der tidligere har arbejdet på den roste miniserie Lessons in Chemistry.
Måske endnu mere spændende er muligheden for, at en Halo-film endelig bliver til virkelighed. Allerede i 2005 gik Microsoft i gang med projektet og hyrede Alex Garland (Ex Machina, Annihilation) til at skrive manuskriptet – for en million dollars. Rettighederne blev senere solgt til Universal for 10 millioner dollars, og manuskriptet blev omskrevet af to nye forfattere året efter. Siden da har projektet ligget stille flere gange, og rettighederne er nu tilbage hos Microsoft.
Der er dog allerede lavet en bemærkelsesværdig Halo-tv-serie, som generelt blev godt modtaget. Serien blev dog aflyst sidste år, selvom Paramount+ udtalte, at de var “ekstremt stolte” af den (oversat fra engelsk). Derudover findes flere miniserier og kortfilm i universet, bl.a. Halo 4: Forward Unto Dawn, Halo: Nightfall, Halo: Landfall og Halo Legends – samt den animerede miniserie Halo: The Fall of Reach i tre afsnit. Ingen af dem nåede samme status som hovedserien, men de blev generelt godt modtaget af fans.